Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1748/2023 · Bekendtgørelse om statens overtagelse af indefrosne energiregninger for husstande og virksomheder

BEK 1748/2023 Art. 7

Anmodning om overdragelse af indefrosne fordringer

In KraftAmtlicher Text

Energivirksomhedens anmodning om overtagelse af de indefrosne fordringer skal ske via den dertil indrettede digitale løsning. For hver enkelt energiregning, som er omfattet af anmodningen, skal følgende oplysninger angives: 1) Cpr-nummer eller cvr-nummer for den eller de energikunder, der hæfter for energiregningen: a) Hvis en fysisk person ikke har et cpr-nummer, skal personens navn, aktuelle adresse og et identifikationsnummer oplyses. Identifikationsnummer kan være pasnummer, kørekortnummer, TIN-nummer (internationalt skattenummer), Social-Security-nummer eller CRS-nummer (Common Reporting Standard-nummer, udenlandsk skatteidentifikation). b) Hvis en juridisk person ikke har et cvr-nummer, skal virksomhedens navn, aktuelle adresse og et identifikationsnummer oplyses. Identifikationsnummer kan være udenlandsk virksomhedsnummer eller EAN-nummer/GLN-nummer. 2) Referencenummer eller tilsvarende identifikationsnummer på energiregningen. 3) Energikundens kundenummer. 4) Energiregningens Målepunkts-ID for el- og gasregninger. 5) Perioden energiregningen omhandler. 6) Energiregningens indefrosne beløb. 7) Energiregningens udstedelsesdato. 8) Energiregningens forfaldsdato.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan kun overtage indefrosne fordringer, såfremt grundlaget for overtagelsen er dokumenteret i fornødent omfang og inden for de af Erhvervsstyrelsen fastsatte frister.