BEK 1748/2023 Art. 5
Anmodning om overdragelse af indefrosne fordringer
Ved indefrysningsperiodens udløb skal Energivirksomheden anmode Erhvervsstyrelsen om at overtage de indefrosne fordringer mod energikunderne.
Stk. 2. Anmodningen om overtagelse af indefrosne fordringer for enkeltstående energikunder skal indsendes via den dertil indrettede digitale løsning på Virk.dk. Brug af løsningen er ikke til hinder for anmodning om overtagelse af fordringer mod andre kunder.
Stk. 3. Anmodning om overtagelse af indefrosne fordringer mod en flerhed af energikunder skal ske via den dertil indrettede digitale masseindberetningsløsning på Virk.dk. Brug af løsningen ikke til hinder for særskilt anmodning om overdragelse af indefrosne fordringer mod andre energikunder.
Stk. 4. Anmodninger vedrørende energikunder, som er fysiske personer uden CPR-nr., skal indsendes via den digitale løsning for enkeltstående energikunder, jf. stk. 2.
Stk. 5. Anmodninger om overdragelse af indefrosne fordringer skal indsendes senest den 29. februar 2024 for fordringer, der angår el- og gaskunder samt senest d. 30. april 2024 for fordringer, der angår opvarmet vand.