Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1732/2023 · Bekendtgørelse om kapitalindskud til mere risikovillig eksportfinansiering

BEK 1732/2023 Art. 3

In KraftAmtlicher Text

Det til Danmarks Eksport- og Investeringsfond tilført kapitalindskud på i al 745 mio. kr. anvendes til at udvise større risikovillighed i forbindelse med eksportfinansiering og finansiering af danske eksportvirksomheder, hvormed Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan tilbyde sine produkter i flere sammenhænge end ellers.

Stk. 2. Kapitalindskuddet anvendes nærmere bestemt til følgende formål: 1) 125 mio. kr. til at tilbyde sine produkter i flere sammenhænge, f.eks. i forbindelse med finansiering af grønne løsninger på nye højrisikomarkeder. 2) 285 mio. kr. til deltagelse i beløbsmæssigt mindre samt mere risikable udenlandske projekter fra et tidligt stadie, som efterfølgende vil kunne skaleres og udbredes globalt. 3) 275 mio. kr. til at tilbyde danske eksportører og internationale danske virksomheder et nyt mezzaninfinansieringsprodukt. 4) 60 mio. kr. til at understøtte særligt de mindre danske eksportører og internationale danske virksomheder med mindre projekter i vanskelige markeder.

Stk. 3. Såfremt udviklinger i markedet medfører, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at følge fordelingen af midlerne, jf. stk. 2, kan Danmarks Eksport- og Investeringsfond tage kontakt til Erhvervsministeriet. Erhvervsministeren kan justere fordelingen ved ændring af denne bekendtgørelse.