Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1715/2023 · Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

BEK 1715/2023 Art. 5

Adgang til lånoptagelse m.v.

In KraftAmtlicher Text

De i § 2, stk. 1, nr. 2-8, nævnte lån og aftaler henregnes ikke til regionens låntagning, hvis regionen samtidig deponerer et beløb på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponerer obligationer med en tilsvarende kursværdi i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit.

Stk. 2. Deponering opgøres på grundlag af værdiansættelsen af lån efter § 3 eller leje- og leasingaftaler m.v. efter § 4.

Stk. 3. I låneperioden eller aftaleperioden kan der af det deponerede beløb eller de deponerede obligationer efter 1 år årligt hæves eller frigives en femogtyvendedel (1/25) i 25 år. Endvidere kan der hvert år i låneperioden eller aftaleperioden hæves eller frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Hvis regionen i årene, efter deponeringen er foretaget, har ledig låneramme, kan regionen nedbringe det deponerede beløb med et beløb svarende til den ledige låneramme.

Stk. 4. Ved aftalens ophør henholdsvis lånets indfrielse kan regionen hæve den eventuelt resterende del af det deponerede beløb eller de deponerede obligationer.