BEK 1715/2023 · Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
BEK 1715/2023 Art. 3
Adgang til lånoptagelse m.v.
Lån opgøres med fradrag af et eventuelt kurstab. Obligationslån opgøres til kursværdien af obligationerne ved hjemtagelsen af disse, selv om salg af obligationer endnu ikke har fundet sted.
Stk. 2. Indestående prioriteter og sælgerpantebreve opgøres til kurs 80. Lån med en restløbetid på 3 år eller derunder opgøres dog til restgældens nominelle beløb.
Stk. 3. Ved opgørelsen af byggelån og, for selskaber med regional deltagelse, kassekreditter medregnes alene lån, som ikke omfattes af bestemmelsen i § 8. Sådanne lån medregnes med det beløb, der ved årets udgang er trukket på lånet ud over det ved årets begyndelse trukne beløb.