BEK 1713/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til varieret planteproduktion for 2024
BEK 1713/2023 Art. 5
Kriterier for tilskud
Tilskud til varieret planteproduktion for et areal er betinget af opfyldelse af følgende kriterier: 1) Ansøger skal have søgt om grundbetaling for arealet i 2024, og arealet skal være tilskudsberettiget under grundbetalingsordningen. 2) Hver enkelt ansøgt mark, som arealet omfatter, skal være på mindst 0,01 ha. 3) Bedriftens samlede areal, hvortil der ansøges om tilskud, skal ved udløb af ansøgningsfristen udgøre mindst 0,30 ha. 4) Bedriftens samlede areal, hvortil der ansøges om tilskud, skal ved udløb af ansøgningsfristen udgøre mindst fem pct. af omdriftsarealet. 5) Der er hverken etableret solcelleanlæg eller igangværende etablering af solcelleanlæg på de arealer, hvortil der ansøges om tilskud.