Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1711/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til biodiversitet og bæredygtighed for 2024

BEK 1711/2023 Art. 6

Basistilskud til småbiotoper, braklagte arealer og markbræmmer

In KraftAmtlicher Text

Det er et kriterie for at modtage tilskud, at ansøgningen ikke omfatter følgende arealer: 1) Arealer, der er indberettet i ansøgningen til opfyldelse af GLM 8, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1359 af 28. november 2023 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv, eller som anvendes til opfyldelse af GLM 8, jf. bekendtgørelse om konditionalitet for 2024. 2) Arealer, der er indberettet i en ansøgning om grundbetaling som et areal, der er tilskudsberettiget i medfør af artikel 4, stk. 4, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/2115 af 2. december 2021. 3) Arealer omfattet af en ansøgning om tilskud til ekstensivering med slæt, til varieret planteproduktion, til miljø- og klimavenligt græs eller til økologisk arealstøtte. 4) Arealer, der ved udløb af ansøgningsfristen er omfattet af tilsagn om tilskud eller ansøgning om tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug, til miljø- og klimavenligt landbrug eller til økologisk landbrug under et af landdistriktsprogrammerne. 5) Arealer, der ved udløb af ansøgningsfristen er omfattet af en ansøgning om tilsagn om tilskud eller tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder, til fastholdelse af lavbundsområder, til fastholdelse af fysiske vandløbsindsatser på landbrugsjorder eller til pleje af græs- og naturarealer, som ydes under artikel 70 i forordning (EU) nr. 2021/2115. 6) Arealer, der indgår i et minivådområde med omkringliggende areal, der er etableret med tilskud i medfør af anden lovgivning, eller er omfattet af tilsagn om tilskud, der er meddelt i medfør af anden lovgivning senest i den planperiode, der udløber i ansøgningsåret. 7) Arealer, der er omfattet af en regulering, der har virkning i 2024, og som indebærer, at arealet ikke må udsættes for landbrugsaktiviteter med karakter af produktion, med undtagelse af de aktiviteter, der indenfor de pågældende arealer er tilladte eller påkrævede i henhold til §§ 7-10, som følge af a) tilskud i medfør af anden lovgivning end reglerne for grundbetaling, Ø-støtte, og de i nr. 3-6 omhandlede tilskudsordninger, b) aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering, c) servitut eller d) krav, der er pålagt i medfør af anden lovgivning end bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning og bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget. 8) Arealer, hvorpå der er etableret solcelleanlæg.

Stk. 2. Ansøger forpligter sig til ikke at etablere solcelleanlæg i løbet af indeværende ansøgningsår på arealet. Ved etablering af solcelleanlæg forstås alle former for aktiviteter tilknyttet etablering og vedligeholdelse af solcelleanlæg.