Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1710/2023 · Bekendtgørelse om radioudstyr og elektromagnetiske forhold

BEK 1710/2023 Art. 31

Bemyndigede organer

In KraftAmtlicher Text

Hvis Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur konstaterer, at et bemyndiget organ ikke opfylder kravene i bilag 12, eller at det ikke opfylder sine forpligtelser efter denne bekendtgørelse i øvrigt, kan styrelsen begrænse, suspendere eller tilbagekalde bemyndigelsen afhængigt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt, og hvor alvorlig den manglende opfyldelse er. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur underretter Europa-Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater herom.

Stk. 2. Hvis Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur begrænser, suspenderer eller inddrager en bemyndigelse, eller hvis et bemyndiget organ indstiller sine aktiviteter, træffer Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at organets sager enten behandles af et andet bemyndiget organ, eller at sagerne står til rådighed for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur efter dennes anmodning.

Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, herunder om nødvendigt tilbagekalde bemyndigelsen, hvis det følger af en afgørelse, som Europa-Kommissionen træffer på baggrund af en konstatering af, at det pågældende bemyndigede organ ikke opfylder kravene for at være bemyndiget.