Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1710/2023 · Bekendtgørelse om radioudstyr og elektromagnetiske forhold

BEK 1710/2023 Art. 25

Bemyndigede organer

In KraftAmtlicher Text

Et bemyndiget organ må i overensstemmelse med procedurerne fastsat i bilag 3, 6 og 7 foretage de overensstemmelsesvurderinger, som det i medfør af § 24, stk. 1, er udpeget af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur til at udføre.

Stk. 2. Det bemyndigede organ skal foretage overensstemmelsesvurderingerne, så fabrikanter eller disses bemyndigede repræsentanter ikke pålægges unødige byrder, og i overensstemmelse med de hensyn, som er nævnt i bilag 12, pkt. 4, litra c. Det skal vurdere det pågældende apparat eller radioudstyr nøjagtigt i forhold til de relevante krav.

Stk. 3. Et bemyndiget organ må ikke udstede EU-typeafprøvningsattest, jf. bilag 3 eller 6, eller godkende kvalitetsstyringssystemer, jf. bilag 7, før fabrikanten har påvist, at 1) det pågældende apparat er i overensstemmelse med de væsentlige krav i § 3 i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold eller de dertil svarende harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikationer, eller 2) det pågældende radioudstyr er i overensstemmelse med de væsentlige krav i § 17 i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold og denne bekendtgørelses § 10 eller de dertil svarende harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikationer.

Stk. 4. I de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det bemyndigede organ anmode fabrikanten om at påvise overensstemmelse med de væsentlige krav eller de dertil svarende harmoniserede standarder eller andre tekniske specifikationer.

Stk. 5. Hvis et bemyndiget organ, efter at det har udstedt EU-typeafprøvningsattest, jf. bilag 3 eller 6, eller har godkendt kvalitetsstyringssystemer, jf. bilag 7, konstaterer, at apparatet eller radioudstyret ikke længere overholder kravene nævnt i stk. 3, skal organet anmode fabrikanten om at afhjælpe dette. Om nødvendigt skal det bemyndigede organ suspendere eller tilbagekalde EU-typeafprøvningsattesten eller godkendelsen af kvalitetsstyringssystemerne.

Stk. 6. Hvis fabrikanten ikke påviser overensstemmelse eller træffer afhjælpende foranstaltninger, eller hvis disse ikke har den ønskede virkning, skal det bemyndigede organ begrænse, suspendere eller tilbagekalde eventuelle EU-typeafprøvningsattester eller godkendelser af kvalitetsstyringssystemer alt efter, hvad det bemyndigede organ finder mest hensigtsmæssigt.