BEK 1710/2023 · Bekendtgørelse om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
BEK 1710/2023 Art. 14
Radioudstyr
CE-mærkning af radioudstyr skal være i overensstemmelse med bilag 11.
Stk. 2. Fabrikanten skal anbringe CE-mærket synligt og letlæseligt på radioudstyret eller mærkepladen og således, at det ikke kan slettes samt i øvrigt som angivet i § 18, stk. 6, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold.
Stk. 3. Hvis proceduren i bilag 7 er fulgt, skal det bemyndigede organ anbringe sit identifikationsnummer på radioudstyret efter CE-mærket. Fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant kan anbringe identifikationsnummeret, hvis dette sker efter det bemyndigede organs anvisninger.
Stk. 4. Identifikationsnummeret på det bemyndigede organ skal have samme højde som CE-mærket.