Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1705/2023 · Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister og Seniorpensionister

BEK 1705/2023 Art. 9

In KraftAmtlicher Text

Udbetaling Danmark tilbageholder ved hver udbetaling af pension pensionistens 1/3 af bidraget, nedrundet til nærmeste kronebeløb, og indbetaler dette sammen med Udbetaling Danmarks 2/3 af bidraget, nedrundet til nærmeste kronebeløb, jf. § 4, under et særskilt SE-nummer til ATP, eller til det af pensionisten valgte livsforsikringsselskab eller pensionskasse. Bidraget for en måned forfalder til betaling den 1. i den følgende måned.

Stk. 2. Hvis pensionisten dør, kan Udbetaling Danmark indbetale bidraget for den måned, hvor pensionisten dør, til dødsboet. Har pensionisten valgt at indbetale bidrag til SUPP til ATP, skal Udbetaling Danmark dog indbetale bidraget for den måned, hvor pensionisten dør, til ATP.

Stk. 3. Udbetaling Danmark indbetaler bidraget for en måned, jf. stk. 1, senest den 20. i den følgende måned. Udbetaling Danmark anfører ved hver indbetaling størrelsen af det bidrag til SUPP, der er indbetalt for hver enkelt pensionist, og pensionistens personnummer.

Stk. 4. Falder sidste rettidig betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den nærmest følgende bankdag.

Stk. 5. Hvis Udbetaling Danmark ikke indbetaler bidraget rettidigt, ifalder Udbetaling Danmark ansvar for betaling af renter for forsinket indbetaling. Er indbetaling af bidrag sket for sent til ATP, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, opkræver ATP renter efter § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf. stk. 1. Hvis Udbetaling Danmark har betalt bidrag for sent til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, opkræves renter efter rentelovens bestemmelser.