BEK 1704/2023 · Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende
BEK 1704/2023 Art. 41
Administration m.v.
En søfarende, herunder en juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne bekendtgørelse, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
Stk. 2. En person, hvis ret til sygedagpenge er ophørt efter § 9, stk. 1, skal tilbagebetale det beløb, der er udbetalt fra den dag, hvor retten til sygedagpenge er ophørt, og indtil udbetalingen af sygedagpenge er standset.
Stk. 3. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne bekendtgørelse kan modregnes i ydelser efter sygedagpengeloven, efter denne bekendtgørelse og i delpension.