Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1693/2023 · Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet

BEK 1693/2023 Art. 31

In KraftAmtlicher Text

Statikere, der er certificeret til konstruktionsklasse 2-4, skal hvert femte år recertificeres. På baggrund af de i den indeværende certificeringsperiode indsendte oversigter, som den certificerede statiker indsender årligt til certificeringsorganet, jf. § 29, stk. 1, udtager certificeringsorganet et eller flere projekter til kontrol af den certificerede statikers kvalifikationer og kompetencer. Projekterne, der anvendes som grundlag for bedømmelsen, skal opfylde betingelserne i § 16. Den certificerede statiker fremsender ansøgning indeholdende dokumentation for de udtagne projekter til certificeringsorganet eller meddeler certificeringsorganet, at der ikke ønskes recertificering.

Stk. 2. Recertificeringen skal være afsluttet inden udløb af den indeværende certificeringsperiode.

Stk. 3. Ved recertificering af statikere certificeret til konstruktionsklasse 2 vurderer certificeringsorganet, om betingelserne for certificering, jf. § 12, stadig er til stede, ved en bedømmelse af den certificerede statikers kompetencer ved projektgranskning, jf. § 7, en bedømmelse af den certificeredes virke på baggrund af resultater af de årlige bedømmelser af den certificeredes virke, jf. § 33, i indeværende certificeringsperiode samt nye kvalifikationer og kompetencer, jf. § 17.

Stk. 4. Ved recertificering af statikere certificeret til konstruktionsklasse 3 og 4 vurderer certificeringsorganet, om betingelserne for certificering, jf. § 13, stadig er til stede, ved en bedømmelse af den certificerede statikers kompetencer ved projektgranskning, jf. § 7, en bedømmelse af den certificeredes virke på baggrund af resultater af de årlige bedømmelser af den certificeredes virke, jf. § 33, i indeværende certificeringsperiode samt nye kvalifikationer og kompetencer, jf. § 17.