Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1693/2023 · Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet

BEK 1693/2023 Art. 13

In KraftAmtlicher Text

Ved ansøgning om certificering til konstruktionsklasse 3 og 4 skal ansøger, foruden kravene, der følger af § 12, stk. 1, nr. 2-5, dokumentere følgende kvalifikationer: 1) En uddannelse inden for byggetekniske forhold på et niveau svarende til mindst 210 ECTS-point, hvoraf mindst 90 ECTS-point er inden for design, analyse og projektering af bærende konstruktioner. 2) Fem års erfaring inden for de seneste 10 år med anvendelse af kvalifikationer som omfattet af nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 2-5.

Stk. 2. Ved ansøgning om certificering til konstruktionsklasse 3 og 4 skal ansøger udvælge og indsende et eller flere projekter til certificeringsorganets bedømmelse af ansøgerens kompetencer, jf. § 7. Projekterne skal opfylde betingelserne i § 16.

Stk. 3. Ved ansøgning om certificering til konstruktionsklasse 3 og 4 med begrænset gyldighedsområde, jf. § 11, stk. 5, skal ansøger dokumentere kvalifikationer, der følger af stk. 1, nr. 1, og af § 12 stk. 1, nr. 2-5. Ansøger skal endvidere dokumentere erfaringer og kompetencer, der følger af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, som certificeringsorganet vurderer, er relevante og tilstrækkelige i forhold til det begrænsede gyldighedsområde.