Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1693/2023 · Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet

BEK 1693/2023 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for certificering af henholdsvis statikere og brandrådgivere, der kan tilknyttes, medvirke eller inddrages i byggearbejder som certificerede, jf. bekendtgørelse om bygningsreglement 2018, §§ 16, 17, 20 og 21 samt §§ 489, stk. 6 og 493, stk. 3 og 5, hvor kommunalbestyrelsen vurdere, at der skal inddrages en certificeret statiker eller brandrådgiver.

Stk. 2. Personer, der tilknyttes, medvirker eller inddrages i byggearbejder som certificerede statikere eller brandrådgivere i medfør af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 skal være certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan i henhold til denne bekendtgørelse, og kan herefter 1) dokumentere eller kontrollere overholdelse af krav til statiske forhold i kapitel 15 i bygningsreglement 2018 af byggeri i konstruktionsklasse 2-4 eller byggeri der ikke kan indplaceres i en konstruktionsklasse, jf. kapitel 26 i bygningsreglement 2018 (certificeret statiker), eller 2) dokumentere eller kontrollere overholdelse af krav til brandforhold i kapitel 5 i bygningsreglement 2018 af byggeri i brandklasse 2-4 eller byggeri der ikke kan indplaceres i en brandklasse, jf. kapitel 27 i bygningsreglement 2018 (certificeret brandrådgiver).

Stk. 3. Certificeringen er personlig og følger den certificerede statiker og brandrådgiver uanset ansættelsesforhold.