BEK 1665/2023 · Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag
BEK 1665/2023 Art. 6
Arbejdsgivernes finansieringsbidrag
Efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med undervisningsministeren fastsætter beskæftigelsesministeren for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag for modtagere af de ydelser, der er nævnt i § 5, stk. 2 og 3. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Den årsvise fastsættelse sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner finansieringsbidraget på grundlag af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og undervisningsministerens skøn over antallet af timer, der skal udbetales henholdsvis dagpenge og VEU-godtgørelse for. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, jf. § 5, stk. 8.
Stk. 3. Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt.