Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1660/2023 · Bekendtgørelse om bovin virus diarré

BEK 1660/2023 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Når der i en virksomhed er mistanke om eller konstateret smitte med BVD-virus, pålægges relevante besætninger i virksomheden et offentligt tilsyn, der foruden de restriktioner, der pålægges i henhold til forordning (EU) 2016/429 og forordning (EU) 2020/689, bl.a. kan omfatte følgende: 1) Forbud mod at kvæg, bison og bøfler går på udearealer uden Fødevarestyrelsen tilladelse. 2) Forbud mod at lade køer eller kvier kælve på græs. 3) Påbud om, at mælk fra mistænkte eller smittede virksomheder tilbageholdes på virksomheden og anvendes efter Fødevarestyrelsens anvisning. 4) Påbud om særlige forholdsregler ved håndtering og udbringning af husdyrgødning. 5) Påbud om anvendelsen af kontaminerede arealer og foderafgrøder. 6) Påbud om behandling og fjernelse af foder og halm fra virksomheden. 7) Påbud om at foretage gnaver- og insektbekæmpelse på virksomheden. 8) Påbud om at operatøren skal sikre, at dyr fra en virksomhed, der er mistænkt for eller smittet med BVD-virus, kun kan flyttes fra virksomheden, efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen, hvis de føres direkte til slagteri. 9) Påbud om at dyr, som flyttes direkte til slagtning, skal være ledsaget af en af Fødevarestyrelsen udstedt passerseddel. 10) Påbud om at transporten af dyr, som flyttes til slagtning, skal tilrettelægges sådan, at dyrene hverken kommer direkte eller indirekte i kontakt med dyr fra virksomheder, der anses som værende fri for BVD-virus.

Stk. 2. Hvis dyr i virksomheden er smittet med BVD-virus, skal operatøren inden 45 dage have udarbejdet en handlingsplan for sanering af BVD. Handlingsplanen skal godkendes af Fødevarestyrelsen.