BEK 1646/2023 Art. 29
Tilsyn
Socialtilsynets faglige tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter barnets lov og den indgåede kvalitetsaftale efter § 9, stk. 1, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud for børn og unge, omfatter de temaer, kvalitetskriterier og indikatorer i kvalitetsaftalen i bilag 3, som er oplistet i stk. 2.
Stk. 2. Socialtilsynets tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter stk. 1, omfatter følgende: 1) Tema 3. Elevernes selvstændighed og relationer, kriterium 5, indikatorerne 5.a. –5.b. 2) Tema 4. Målgrupper, metoder og resultater, kriterium 6, indikatorerne 6.a. –6.b. 3) Tema 5. Organisation og ledelse, kriterium 7, indikatorerne 7.b. –7.c. 4) Tema 6. Kompetencer hos medarbejdere, der varetager pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov, kriterium 9, indikator 9.a. 5) Tema 8. Fysiske rammer, kriterium 11, indikator 11.d. 6) Tema 9. Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de relevante kommunale myndigheder, kriterium 13, indikatorerne 13.a. –13.b.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, ud over de i stk. 2 oplistede dele af kvalitetsaftalen, som kommunalbestyrelsen indgår aftale med socialtilsynet om, også indgå aftale med socialtilsynet om at udføre tilsyn med: Tema 7. Økonomiske forhold, kriterium 10, indikatorerne 10.a. –10.c., fra kvalitetsaftalen i bilag 3.