Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1646/2023 · Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler m.v. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem

BEK 1646/2023 Art. 13

Undervisningens indhold og tilrettelæggelse m.v.

In KraftAmtlicher Text

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan i samarbejde med den anbringende kommune og tilbuddet tilrettelægge korte målrettede undervisningsforløb for børn og unge, der er anbragt i delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.

Stk. 2. Korte målrettede undervisningsforløb efter stk. 1 skal tilrettelægges individuelt ud fra en vurdering af elevens undervisningsbehov. De korte målrettede undervisningsforløb tilrettelægges således, at der foretages en helhedsvurdering af elevens undervisningsforløb, herunder for det enkelte skoleår.

Stk. 3. Undervisningsforløbet, jf. stk. 1 og 2, skal som minimum omfatte undervisning i fagene dansk og matematik.