Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1642/2023 · Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.

BEK 1642/2023 Art. 54

Beboerindskud og depositum

In KraftAmtlicher Text

Til delvis finansiering af en afdeling betaler de lejere, der får bolig i afdelingen, et beboerindskud, jf. § 45 i lov om leje af almene boliger. Beboerindskuddet indgår i afdelingens formue som ansvarlig kapital.

Stk. 2. Ved den første udlejning af en afdeling kan beboerindskuddet fastsættes foreløbigt. Den endelige fastsættelse af beboerindskuddet sker, når byggeregnskabet for afdelingen er afsluttet og beregnes på grundlag af anskaffelsessummen og boligernes indbyrdes brugsværdi. Eventuelle forhøjelser af beboerindskuddet efter reglen i 2. pkt. sker med 3 måneders varsel.

Stk. 3. Boligorganisationens bestyrelse bestemmer, om afdelingens ejendomsfunktionærer skal betale indskud ved indflytning i afdelingen.

Stk. 4. Der betales ikke beboerindskud for enkeltværelser, der er mærket som almene familieboliger og for blandede lejemål, jf. § 2 i lov om leje af almene boliger.