BEK 1626/2023 Art. 7
Følgende arbejder kan undtages fra forpligtelsen til at koordinere med vejmyndigheden eller andre graveaktører, inden der ansøges om gravetilladelse: 1) Vejmyndighedens arbejder inden for det offentlige vejareal og vedligeholdelsesarbejder på private fællesveje, når disse arbejder er maksimalt 15 cm dybe. Bestemmelsen i § 76, stk. 4, i lov om offentlige veje finder i så fald ikke anvendelse. 2) Etablering af en udgravning, der ikke er længere end 10 meter og bredere end 2 meter samt har et randareal på 1 meter for hver ende og 1 meter langs den ene side af udgravningen, dog ikke gravearbejder omfattet af § 9, stk. 4.