BEK 1621/2023 Art. 9
En arbejdsgiver, der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. § 8, stk. 2, oplyser efter hvert kvartals udløb, henholdsvis 10. april, 10. juli, 10. oktober og 17. januar, det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt lønmodtager. Indberetningen sker på virk.dk eller til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i særlige tilfælde fastsætte en længere tidsfrist for indberetning.
Stk. 2. Indberetning skal indeholde oplysning om følgende: 1) Arbejdsgiverens navn og adresse. 2) Arbejdsgiverens CVR/SE-nummer. 3) Beskæftigelseskvartal og år. 4) Lønmodtagerens navn og CPR-nummer. 5) Lønmodtagere, der ikke er omfattet af lov om et arbejdsmarkedsbidrag. 6) Det samlede bidrag, dvs. summen af lønmodtagerens og arbejdsgiverens andele af bidraget.