Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1602/2023 · Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunalbestyrelsen efter barnets lov

BEK 1602/2023 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Følgende personer, der ikke i øvrigt er omfattet af personkredsen i § 133, stk. 1, i barnets lov, har underretningspligt over for kommunalbestyrelsen efter stk. 2: 1) Læger. 2) Personer, der er beskæftiget i tilbud efter dagtilbudslo‍ven. 3) Ansatte ved private og offentlige uddannelsesinstitutio‍ner og andre lignende institutioner. 4) Ansatte ved fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler. 5) Personer, der er beskæftiget ved private, udliciterede eller selvejende tilbud eller lignende tilbud, og som for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 2. Underretningspligten efter § 1 foreligger, når personerne under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til eller grund til at antage et af følgende: 1) Et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter §§ 32, 46 eller 47 i barnets lov. 2) Et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter §§ 32, 46 eller 47 i barnets lov på grund af de kommende forældres forhold. 3) Et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter §§ 32, 46 eller 47 i barnets lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten. 4) Et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.