BEK 1600/2023 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension
BEK 1600/2023 Art. 15
Oplysninger
Det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder skal oplyses. Oplysningen skal specificeres i honorar for den lovpligtige revision af årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning og honorar for andre ydelser.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, skal tilsvarende oplyses for det foregående regnskabsår.