BEK 1600/2023 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension
BEK 1600/2023 Art. 13
Oplysninger
Eventuelle forskelsbeløb mellem de garanterede ydelser jf. § 6, stk. 1, i års- og halvårsrapporten og de garanterede ydelser opgjort med diskonteringssatser i overensstemmelse med den relevante risikofri rentekurve inklusiv volatilitetsjustering, der offentliggøres af EIOPA i medfør af artikel 77 e, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138, skal oplyses og forklares, ligesom der skal indgå en sammenligning af rentekurverne i oplysningen.
Stk. 2. Eventuelle forskelsbeløb mellem de garanterede ydelser, jf. § 6, stk. 1, i års- henholdsvis halvårsrapporten og de garanterede ydelser opgjort uden tillæg af illikviditetsspænd, skal oplyses og forklares, ligesom der skal indgå en sammenligning af rentekurverne i oplysningen.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på koncernregnskabet.