Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1599/2023 · Bekendtgørelse om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler

BEK 1599/2023 Art. 23

Fondens opkrævning af forfaldne tilgodehavende feriemidler

In KraftAmtlicher Text

Når fonden modtager indberetning af tilgodehavende feriemidler omfattet af lovens § 5, stk. 1 eller 2, opkræver fonden de forfaldne tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiver. Fonden kan desuden opkræve renter beregnet fra 1. januar 2021.

Stk. 2. Når fonden træffer afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler forfalder efter § 7, stk. 4, opkræver fonden snarest muligt de forfaldne tilgodehavende feriemidler.

Stk. 3. Når fonden modtager oplysning om, at en arbejdsgiver er i en situation omfattet af lovens § 9, stk. 1, opkræver fonden straks de forfaldne tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiveren.

Stk. 4. Tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiver indberetter til fonden, efter der er sket indbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler efter lovens § 6, stk. 2-4, eller efter opkrævning af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler efter lovens § 8, opkræver fonden snarest muligt efter, at lønmodtager har godkendt indberetningen, jf. § 4, stk. 3. Hvis fonden har opkrævet tilgodehavende feriemidler, fordi det indberettede ikke overstiger 1.500 kr., jf. lovens § 8, stk. 2, 2. pkt., opkræver fonden kun senere indberettede beløb, hvis de samlede indberettede feriemidler efter en opgørelse i førstkommende juli måned fortsat ikke overstiger 1.500 kr.

Stk. 5. Frist for indbetaling af beløb opkrævet efter stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., er senest 4 uger efter datoen på opkrævningen, jf. dog § 24, stk. 4.

Stk. 6. Frist for indbetaling af tilgodehavende feriemidler, der er forfaldet efter lovens § 8, stk. 1 og 2, eller denne bekendtgørelses § 20 og stk. 4, 2. pkt., som opkræves inden udgangen af juli måned, er senest 1. september samme år, jf. dog § 24, stk. 4.