BEK 1599/2023 · Bekendtgørelse om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
BEK 1599/2023 Art. 2
Generelle bestemmelser
Erklæring, tilkendegivelse, ansøgning og bestilling m.v. efter denne bekendtgørelse, skal indgives til fonden ved anvendelse af de digitale selvbetjeningsløsninger, som fonden stiller til rådighed på Borger.dk og Virk.dk (digital selvbetjening).
Stk. 2. Fonden anvender digital selvbetjening i sin kommunikation med lønmodtagere og arbejdsgivere om tilgodehavende-, skyldige- og opkrævede feriemidler, herunder om beregnet indeksering, renter og afkast, samt om indbetalte beløb m.v.
Stk. 3. Hvis fonden finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at lønmodtager eller arbejdsgiver ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, jf. stk. 1 og 2, skal fonden tilbyde, at en konkret handling kan foretages på anden måde end ved digital selvbetjening.