BEK 1599/2023 · Bekendtgørelse om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
BEK 1599/2023 Art. 18
Indeksering af tilgodehavende feriemidler
Fonden beregner en gang årligt størrelsen af indeksering af arbejdsgivers ikke indbetalte tilgodehavende feriemidler, der er omfattet af § 17, stk. 1, samt af sådanne tilgodehavende feriemidler, der er indbetalt siden sidste indeksering efter § 19, stk. 2.
Stk. 2. Beregning efter stk. 1 foretages inden udgangen af juli måned med den efter § 7, stk. 2, årligt fastsatte sats for indeksering gældende for perioden 1. juni i det forudgående år til 31. maj i afgørelsesåret. I 2021 fastsættes satsen dog inden førtidig udbetaling af feriemidler efter lovens kapitel 5 a, for perioden 1. september 2020 til 31. maj 2021.
Stk. 3. Fonden underretter en gang årligt inden udgangen af juli måned arbejdsgiveren om den fastsatte sats til beregning af den årlige indeksering efter stk. 2 og størrelsen af de ikke indbetalte tilgodehavende feriemidler.
Stk. 4. Fonden oplyser arbejdsgiver om tilgodehavende feriemidler og beregnet indeksering, jf. § 2, stk. 2.