Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1582/2023 · Bekendtgørelse for Færøerne om god skik for finansielle virksomheder

BEK 1582/2023 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Boligkreditaftale: a) En kreditaftale, hvormed en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en låntager kredit, sikret ved pant, eller ved anden sikkerhed i fast ejendom til beboelse, eller anden rettighed knyttet til fast ejendom til beboelse. b) En kreditaftale, hvormed en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en låntager kredit, hvis formål er erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarealer eller til eksisterende eller projekterede bygninger. 2) Forbruger: En fysisk person, der i forbindelse med transaktioner, som er omfattet af denne bekendtgørelse, ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed. 3) Andelsboligforening: Et boligfællesskab, som er en andelsboligforening. 4) Låntager: En forbruger, jf. nr. 2, og en andelsboligforening, jf. nr. 3. 5) Realkreditlignende lån: Et lån, der på tidspunktet for låneoptagelsen har en aftalt løbetid på mere end 10 år og en hovedstol på mindst 100.000 kr. Endvidere skal lånet have pant i en ejerbolig, et fritidshus eller en landbrugsejendom, der kan belånes efter reglerne for ejerboliger og fritidshuse, beliggende på Færøerne, og lånet skal på tidspunktet for låneoptagelsen ligge inden for 80 pct. af den faste ejendoms markedsværdi. Pantet må ikke være ydet i form af et ejerpantebrev eller skadesløsbrev.