BEK 1582/2023 · Bekendtgørelse for Færøerne om god skik for finansielle virksomheder
BEK 1582/2023 Art. 16
Særlige regler om rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom
Senest ved indgåelse af en aftale om lån med sikkerhed i fast ejendom, bekræfter kunden skriftligt eller på andet varigt medium at have modtaget de oplysninger, som er indgået i rådgivningen, jf. § 15, stk. 2. På tilsvarende måde bekræfter instituttet oplysningerne. Til brug herfor anvendes standardskemaet i bilag 2. Når der samtidigt indgås aftale om flere lån, som udgør en lånepakke, anvendes standardskemaet i bilag 3. En kopi heraf udleveres til kunden.
Stk. 2. Hvis aftalen indgås under anvendelse af fjernkommunikationsteknik, som ikke gør det muligt at give oplysningerne på den i stk. 1 nævnte måde inden aftalens indgåelse, skal forpligtelsen opfyldes straks efter aftalens indgåelse.