BEK 1581/2023 · Bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet
BEK 1581/2023 Art. 24
Drift af køretøjer
Bybanekøretøjer og veterantogskøretøjer må ikke anvendes i drift, før Trafikstyrelsen har udstedt en ibrugtagningstilladelse til køretøjet, og kravene i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. Køretøjer, hvortil Trafikstyrelsen har udstedt en ibrugtagningstilladelse, må kun anvendes af infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder eller indehavere af tilladelse til veterantogskørsel.
Stk. 3. Den infrastrukturforvalter, jernbanevirksomhed eller indehaver af tilladelse til veterantogskørsel, der anvender køretøjet, vurderer og opbevarer dokumentationen for, at køretøjet er kompatibelt med de pågældende strækninger.
Stk. 4. Passagerkøretøjer og trækkraftenheder må ikke anvendes i tunneller, der andrager 1 kilometer eller derover, dog med undtagelse af strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport station, medmindre køretøjet er kategoriseret med brandklasse B, eller det fremgår af køretøjets tilladelse, at det må anvendes i sådanne tunneller.