BEK 1577/2023 Art. 2
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Virksomheden: Et pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I. 2) Relevant krediteksponering: En krediteksponering i andre eksponeringsklasser end de eksponeringsklasser, der er nævnt i artikel 112, litra a–f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 648 af 18. maj 2015, som senest ændret ved lov nr. 883 af 21. juni 2022, og hvor eksponeringen er omfattet af følgende: a) Kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko i henhold til tredje del, afsnit II, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. b) Såfremt eksponeringen er i handelsbeholdningen, kapitalgrundlagskrav for specifik risiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, eller forøget misligholdelses- og migrationsrisiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. c) Såfremt eksponeringen er en securitisering, kapitalgrundlagskravene i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov. 3) Virksomhedens foreløbige overskud: Virksomhedens foreløbige resultat før skat såfremt dette er positivt eller nul. 4) Virksomhedens overskud ved årets udgang: Virksomhedens årsresultat før skat såfremt dette er positivt eller nul. 5) Generel krediteksponering: Virksomhedens risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, for en eksponering omhandlet i nr. 2, litra a. 6) Eksponering i handelsbeholdningen: Virksomhedens risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, for en eksponering omhandlet i nr. 2, litra b. 7) Securitiseringseksponering: Virksomhedens risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov, for en eksponering omhandlet i nr. 2, litra c. 8) Låntagers hjemsted: Det land, hvor den fysiske eller juridiske person, som er virksomhedens modpart i en generel krediteksponering, udsteder af et finansielt instrument uden for handelsbeholdningen eller modpart i en eksponering uden for handelsbeholdningen, normalt er bosiddende (i tilfælde af en fysisk person) eller er registreret (i tilfælde af en juridisk person); for en juridisk person, hvis faktiske hovedsæde er beliggende i et andet land end det land, hvor personen er registreret, forstås ved »låntagers hjemsted« det land, hvor personen har sit faktiske hovedsæde. 9) Debitors hjemsted: Det land, hvor den fysiske eller juridiske person, som er udsteder af det finansielle instrument i handelsbeholdningen eller modpart i en eksponering i handelsbeholdningen, normalt er bosiddende (i tilfælde af en fysisk person) eller er registreret (i tilfælde af en juridisk person); for en juridisk person, hvis faktiske hovedsæde er beliggende i et andet land end det land, hvor personen er registreret, forstås ved »debitors hjemsted« det land, hvor personen har sit faktiske hovedsæde. 10) Indkomstens hjemsted: Det land, hvor aktiverne, som genererer den indkomst, der er den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen i forbindelse med en eksponering hidrørende fra specialiseret långivning, er beliggende. 11) Udenlandsk eksponering: En generel krediteksponering, hvis låntager ikke er beliggende i virksomhedens hjemland. 12) Eksponering hidrørende fra specialiseret långivning: En generel krediteksponering, som besidder de egenskaber, der er omhandlet i artikel 147, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Færøerne ved lov.