BEK 1503/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
BEK 1503/2023 Art. 17
Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud
Fiskeristyrelsen træffer, i overensstemmelse med artikel 44 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004, afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud, forholdsmæssigt nedsættelse af tilskud og tilbagebetaling af allerede udbetalt tilskud, heriblandt hvis 1) ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller i opretholdelsesperioden, 2) tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter kapitel 4 og 7, eller 3) tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfondslovens §§ 9 eller 10, stk. 2.
Stk. 2. Fiskeristyrelsen træffer tilsvarende afgørelse i overensstemmelse med artikel 103 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.
Stk. 3. Miljøstyrelsen foretager en faglig vurdering i forhold til formålet med ordningen.