BEK 1493/2023 Art. 8
Fremgangsmåde ved fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte
Den samlede hjælp til repatriering eller hjemrejsestøtte udbetales kontant af Hjemrejsestyrelsen til udlændingen eller den danske statsborger med dobbelt statsborgerskab i forbindelse med udrejsen af Danmark.
Stk. 2. Hjemrejsestyrelsen forestår planlægningen af den pågældendes udrejse, herunder rekvirering af flybilletter. Udrejsen foregår uden mellemlanding inden for Schengenområdet.
Stk. 3. Hjemrejsestyrelsen påser den pågældendes udrejse fra Danmark. Den pågældende anses for udrejst ved push back af flyet.
Stk. 4. Det udbetalte kontante støttebeløb af hjælp til repatriering eller hjemrejsestøtte skal straks tilbageleveres til Hjemrejsestyrelsen, hvis den planlagte udrejse for udlændingen eller den danske statsborger med dobbelt statsborgerskab ikke gennemføres som forudsat.