BEK 1468/2023 Art. 5
Personer, der opfylder betingelserne for at få ledsagelse, har ret til 15 timers ledsagelse pr. måned til formål, som de pågældende selv vælger.
Stk. 2. Hvis en person mellem 18 år og folkepensionsalderen i forvejen modtager ledsagelse i en form, der svarer til ledsagelse efter § 97 i lov om social service, f.eks. som en integreret del af servicetilbud i eget hjem eller i et botilbud, fradrages denne i de 15 timers ledsagelse pr. måned. Dette gælder også for personer, der bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension.