BEK 1456/2023 · Bekendtgørelse om Lønmodtagernes Garantifond
BEK 1456/2023 Art. 8
Tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs mv.
Det er en forudsætning for, at fonden kan behandle lønmodtagers anmeldte krav efter § 8, stk. 2 og 3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at der er tale om en mulig virksomhedsoverdragelse til 1) en offentlig erhverver eller 2) en privat erhverver, hvor den private erhververs eventuelle indfrielse af kravet er sikret gennem offentlig garanti.
Stk. 2. Fonden kan kræve dokumentation for garanti stillet efter stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Fonden behandler lønmodtagers anmeldelse efter §§ 1-6, og foretager udbetaling af de af lønmodtagers krav, som fonden med sikkerhed vil kunne opkræve hos erhverver.
Stk. 4. Hvis det slås fast, at der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted efter § 8, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, skal erhververen betale de af fonden til lønmodtager udbetalte beløb. Indbetaling skal ske umiddelbart efter, fonden har opgjort kravet mod erhverver.