BEK 1456/2023 · Bekendtgørelse om Lønmodtagernes Garantifond
BEK 1456/2023 Art. 20
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav
Fonden opkræver krav på tilgodehavende feriemidler, indeksering og gebyrer, jf. § 18, stk. 1, hos arbejdsgiver. § 7 kan finde tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Fonden sender opkrævninger og rykkere digitalt til arbejdsgiver.
Stk. 3. Til udenlandske arbejdsgivere og arbejdsgivere, der er fritaget for tilslutning til Digital Post efter bekendtgørelse om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter, jf. bekendtgørelse nr. 985 af 7. august 2013, sender fonden opkrævning med brev.
Stk. 4. Arbejdsgiver har ansvaret for rettidig indbetaling af kravet, jf. stk. 1.
Stk. 5. Er det samlede krav, jf. § 20, stk. 1, 1. eller 2. punkt på under 100 kr., afskriver fonden kravet uden opkrævning.