Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1452/2023 · Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension, seniorpension og tidlig pension

BEK 1452/2023 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Førtidspensionister, som er tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003, eller for hvem der er påbegyndt sag om førtidspension inden den 1. januar 2003, kan vælge at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Førtidspensionister, som allerede inden den 1. januar 2003 har valgt at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, fortsætter med frivillig betaling af ATP-bidrag.

Stk. 3. Førtidspensionister, jf. stk. 1, der vælger at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, giver Udbetaling Danmark meddelelse herom. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

Stk. 4. Førtidspensionister, der har valgt at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. stk. 1, eller er omfattet af stk. 2, kan ophøre med at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved at give Udbetaling Danmark meddelelse herom. Ophør med indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.