Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1436/2023 · Bekendtgørelse om søfarendes hviletid

BEK 1436/2023 Art. 16

In KraftAmtlicher Text

Overtrædelse af § 5, § 6, stk. 3 og 5, § 7, stk. 1, 3-5 og 7, § 8, § 9, § 10, stk. 3, § 11, stk. 1 og 2, og § 12, stk. 1 og 3-6, straffes med bøde.

Stk. 2. Den, der ikke efterkommer en betingelse fastsat i medfør af § 12, stk. 7, straffes med bøde.

Stk. 3. Overtrædelse af § 13 og § 15 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 4. Den, der ikke efterkommer forbud eller påbud efter § 14, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 5. Straffen efter stk. 3 og 4 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 6. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 5, nr. 1.

Stk. 7. Sker der ikke konfiskation af udbyttet, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmålingen af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 8. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 9. Ved pålæggelse af strafansvar efter stk. 8 anses personer, som er ansat til at udføre arbejde om bord på skibet af andre end rederen, tillige for at være knyttet til rederen. Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift eller certifikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold til en anden organisation eller person, anses skibsføreren og de søfarende tillige for at være knyttet til den, som dokumentet er udstedt til.