Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1435/2023 · Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen)

BEK 1435/2023 Art. 139

Varer på afgiftsoplag m.v.

In KraftAmtlicher Text

Registrerede virksomheder, der leverer EU-varer afgiftsfrit til oplæggelse i Københavns Frihavn, skal, når der ikke udfyldes en udførselsangivelse, anføre på faktura eller, såfremt denne ikke foreligger, andet handelsdokument, at varerne er bestemt til afgiftsfri oplæggelse i Københavns Frihavn.

Stk. 2. Lagerindehaveren skal opfylde de i bekendtgørelse om toldbehandling anførte krav til regnskaber m.v. I virksomhedens regnskab skal desuden være angivet varernes EU-status. Lagerindehaveren skal endvidere notere den fraførende virksomheds registreringsnummer efter momsloven.

Stk. 3. Registrerede virksomheder, der foranlediger, at EU-varer, der har været oplagt afgiftsfrit i Københavns Frihavn, fraføres herfra, skal ved fraførslen anføre afgiftsbeløbet efter momslovens § 11 a på kontoen for udgående afgift, jf. § 76, stk. 4. Ved direkte transport fra Frihavnen til andre EU-lande eller til steder uden for EU finder momslovens og toldlovens bestemmelser om EU-leverancer og om leverancer til steder uden for EU, anvendelse.