Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1426/2023 · Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2024

BEK 1426/2023 Art. 8

Ansøgning m.v.

In KraftAmtlicher Text

Ansøger er forpligtet til at anvende arealet til produktion af landbrugsprodukter eller til at opretholde arealet i en landbrugsmæssig stand, der gør det egnet til dyrkning eller afgræsning. Ansøger er forpligtet til at sikre, at der på arealet ikke sker opvækst af træer og buske udover, hvad der er angivet i §§ 11 og 12, § 20 og §§ 27-31.

Stk. 2. Hvis det ikke er muligt at opfylde forpligtelserne, jf. § 13, som led i foranstaltninger i medfør af gennemførelsen af habitatdirektivet, vandrammedirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, landdistriktsprogrammer for skovtilplantning eller miljøvenligt landbrug eller nationale ordninger for reduktion af drivhusgasudledning, fastholdes tilskuddet.

Stk. 3. Ved produktion af landbrugsprodukter er ansøger forpligtet til at anvende arealet landbrugsmæssigt ved udførelse af mindst én af følgende landbrugsaktiviteter i dyrkningsperioden 15. marts til og med den 25. oktober: 1) Pløjning. 2) Tydelig slåning eller afgræsning af græsarealer. 3) Opdræt og hold af landbrugsdyr. 4) Dyrkning og tilstedeværelse af landbrugsprodukter, herunder lavskov med kort omdriftstid og paludikulturer. 5) Opfyldelse af plejeforpligtelser under støtteordningen Tilskud til pleje af græs- og naturarealer, jf. §§ 11, 14 og 18, i bekendtgørelse nr. 954 af 28. juni 2023. 6) Opfyldelse af plejeforpligtelser under støtteordningen Tilskud til pleje af græs- og naturarealer, jf. §§ 13, 14 og 18, i bekendtgørelse nr. 1076 af 1. juni 2021 med senere ændringer, dog foruden i § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i den nævnte bekendtgørelse.

Stk. 4. Ansøger er forpligtet at opretholde et areal, der ikke anvendes til produktion, i landbrugsmæssig stand i form af slåning i perioden 1. april til og med 25. oktober eller anden vedligeholdelse, der sikrer ansøgers forpligtelse, jf. stk. 1, 2. pkt.

Stk. 5. Ansøger, der også anvender et areal til andet end landbrug, er forpligtet til at sikre, at den anden anvendelse ikke i væsentlig grad medfører, at landbrugsaktiviteten ikke kan udføres eller bliver hæmmet af den anden aktivitet på arealet i dyrkningsperioden 15. marts til og med 25. oktober.