BEK 1426/2023 · Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2024
BEK 1426/2023 Art. 6
Ansøgning m.v.
Det er et kriterie for at opnå tilskud, at arealet, hvortil der søges tilskud, udgør et sammenhængende areal på mindst 0,30 tilskudsberettigede hektar, jf. dog stk. 2. Arealer betragtes som sammenhængende, hvis de ligger i samme markblok, og der mellem dem er en tilskudsberettiget passage, der er mindst 5 meter bred.
Stk. 2. Kriteriet i stk. 1 om et mindsteareal på 0,30 tilskudsberettigede hektar gælder ikke arealer i væksthuse.
Stk. 3. Et areal med permanent græs under 0,30 tilskudsberettigede hektar kan ikke anses som sammenhængende med andre landbrugsarealer end arealer med permanent græs til opfyldelsen af stk. 1.
Stk. 4. Et areal med lavskov under 0,30 tilskudsberettigede hektar kan ikke anses som sammenhængende med andre landbrugsarealer end arealer med lavskov til opfyldelsen af stk. 1.
Stk. 5. Et areal med omdrift eller permanente afgrøder under 0,30 hektar kan ikke anses som sammenhængende med andre landbrugsarealer end arealer med omdrift eller permanente afgrøder til opfyldelsen af stk. 1.