Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1426/2023 · Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2024

BEK 1426/2023 Art. 23

Grundbetaling

In KraftAmtlicher Text

Der ydes tilskud til braklagte arealer i det kalenderår, arealet indberettes som brak under grundbetaling efter bekendtgørelse nr. 1359 af 28. november 2023 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv. Arealet skal årligt slås i overensstemmelse med § 8, stk. 4, eller være etableret med en blomsterblanding senest den 30. april 2024. I tilfælde af uforudsete vejrhændelser, der gør jorden uegnet til udsåning indenfor fristen, kan Landbrugsstyrelsen meddele ansøgerne en udsættelse af etableringsfristen med op til 14 dage.

Stk. 2. Mekanisk jordbehandling og etablering af enten blomsterbrak, der pr. m 2 består af mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter, eller bestøverbrak, der pr. m 2 består af mindst tre forskellige plantearter, som er omfattet af bilag 1, skal foregå mindst hvert andet år.

Stk. 3. Hvis det konstateres, at et braklagt areal anvendes til andre aktiviteter tilknyttet landbrugsmæssig produktion, udover de i stk. 1 og 2 nævnte, herunder opbevaring af landbrugsprodukter, kan Landbrugsstyrelsen i forbindelse med kontrol på stedet ændre afgrødekoden for marken fra brak til den afgrøde, der konstateres på arealet.

Stk. 4. Hvis det konstateres, at et areal med bestøverbrak ikke opfylder betingelserne for bestøverbrak, men i stedet betingelserne for blomsterbrak, kan Landbrugsstyrelsen i forbindelse med kontrol på stedet ændre afgrødekoden til blomsterbrak.