Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1408/2023 · Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

BEK 1408/2023 Art. 56

Skærpelser, supplerende krav og dispensationer

In KraftAmtlicher Text

Tilsynsmyndigheden kan meddele dispensation til bestående mellemstore fyringsanlæg (kedelanlæg), som anvender gasolie som brændsel, og som har nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW, fra at overholde emissionsgrænseværdien for NO x på 180 mg/normal m 3 ved 3 % ilt, jf. bilag 3, tabel 1, og bilag 4, tabel 1, i perioden den 1. januar 2025 til den 1. januar 2030 på følgende betingelser: 1) Fyringsanlægget leverer mindst 50 % af anlæggets nyttevarmeproduktion udregnet som et rullende gennemsnit over en periode på fem år til et offentligt fjernvarmenet i form af damp eller varmt vand. 2) Fyringsanlægget er sat i drift før juni 2001, og har frem til den 1. januar 2025 haft vilkår om at overholde en emissionsgrænseværdi for NO x på 250 mg/normal m 3 ved 10 % ilt.

Stk. 2. Mellemstore fyringsanlæg (kedelanlæg), som får dispensation efter stk. 1, skal fra den 1. januar 2025 til den 1. januar 2030 overholde en emissionsgrænseværdi for NO x på 410 mg/normal m 3 ved 3 % ilt.