BEK 1408/2023 · Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
BEK 1408/2023 Art. 28
Egenkontrol med luftforurening
For nye mellemstore fyringsanlæg, der anvendes som nødanlæg, og bestående mellemstore fyringsanlæg, der anvendes som nødanlæg eller spidslastanlæg, udføres præstationskontroller med følgende hyppighed: 1) Hver gang fyringsanlægget har været i drift i 1500 timer, dog mindst hvert 5. år, hvis fyringsanlægget har en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 20 MW. 2) Hver gang fyringsanlægget har været i drift i 500 timer, dog mindst hvert 5. år, hvis fyringsanlægget har en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW.
Stk. 2. For bestående mellemstore fyringsanlæg, der er omfattet af § 11, stk. 2 og 5, udføres præstationskontroller med følgende hyppighed: 1) Hver gang fyringsanlægget har været i drift i 3000 timer, dog mindst hvert 5. år, hvis fyringsanlægget har en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 20 MW. 2) Hver gang fyringsanlægget har været i drift i 1000 timer, dog mindst hvert 5. år, hvis fyringsanlægget har en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW.