BEK 1408/2023 · Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
BEK 1408/2023 Art. 15
Egenkontrol med luftforurening
Mellemstore fyringsanlæg skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O 2 til styring af forbrændingsprocessen, hvis der er tale om: 1) Kedler med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 30 MW, der anvender flydende brændsler. 2) Kedler med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 30 MW, der anvender gasformige brændsler. 3) Kedler med en nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW, der anvender fast brændsel.
Stk. 2. På nye mellemstore fyringsanlæg skal O 2 -koncentrationen i røggassen løbende måles og reguleres med henblik på styring af forbrændingsprocessen.
Stk. 3. Fra den 1. januar 2025 skal O 2 -koncentrationen i røggassen løbende måles og reguleres med henblik på styring af forbrændingsprocessen på bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end 5 MW.
Stk. 4. Fra den 1. januar 2030 skal O 2 -koncentrationen i røggassen løbende måles og reguleres med henblik på styring af forbrændingsprocessen på bestående mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW.