Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1407/2023 · Bekendtgørelse om erhvervsmæssig rådgivning og bistand i forbindelse med køb af fast ejendom

BEK 1407/2023 Art. 2

Aftalen og vederlag

In KraftAmtlicher Text

En aftale om rådgivning eller bistand skal udarbejdes skriftligt på enten papir eller et andet varigt medium, før rådgivningen eller bistanden ydes. Køberen skal i forbindelse med aftalens indgåelse have overgivet en genpart af rådgivningsaftalen. Aftalen skal indeholde oplysninger om 1) aftaleparternes navne og adresser, samt den erhvervsdrivendes eventuelle cvr-nummer, 2) hvilke opgaver den erhvervsdrivende skal varetage i forbindelse med rådgivningen eller bistanden, 3) særlige forhold, betingelser eller begrænsninger vedrørende den konkrete opgaves løsning, 4) den erhvervsdrivendes vederlag, jf. § 3, 5) aftalens varighed, 6) den erhvervsdrivendes uddannelsesmæssige baggrund og 7) den erhvervsdrivendes garantistillelse og ansvarsforsikring i henhold til gældende lovgivning.

Stk. 2. Aftalen skal til enhver tid kunne opsiges af køberen. Aftalen kan ikke opsiges fra den erhvervsdrivendes side på en sådan måde og under sådanne omstændigheder, at køberen hindres i rettidigt og uden skadevirkning at søge anden bistand.