BEK 1400/2023 Art. 24
Aflæggelse af reguleringsregnskab
Transmissionsvirksomhedens reviderede reguleringsregnskab, jf. § 25, stk. 2, skal være kommet frem til Forsyningstilsynet senest den 1. juni i året efter reguleringsåret.
Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal aflægges i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem.
Stk. 3. Transmissionsvirksomhedens tegningsberettigede i henhold til § 135 i selskabsloven, skal afgive en ledelsespåtegning på reguleringsregnskabet ved anvendelse af blanket, jf. bilag 2. Den ledelsespåtegnede blanket, jf. bilag 2, skal ledsage reguleringsregnskabet.
Stk. 4. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskabet på Forsyningstilsynets hjemmeside.