Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1400/2023 · Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager transmissionsvirksomhed af elektricitet

BEK 1400/2023 Art. 20

Værdiopgørelse og afskrivning m.v.

In KraftAmtlicher Text

Afskrivning på aktiver aktiveres eller udgiftsføres efter reglerne i årsregnskabsloven.

Stk. 2. Såfremt et aktiv er overtaget fra en netvirksomhed efter den 31. december 2022, kan værdien dog maksimalt fastsættes til den værdi, hvortil det er optaget i den overdragende virksomheds reguleringsregnskab.

Stk. 3. Afskrivninger i medfør af stk. 1 og 2 foretages lineært. Aktiver idriftsat fra den 1. januar 2023 afskrives over den standardlevetid, som Forsyningstilsynet fastsætter for aktiver til brug for transmissionsvirksomhedens aktivitet. For anlæg idriftsat inden 1. januar 2023 lægger Forsyningstilsynet transmissionsvirksomhedens nuværende anvendte levetid til grund i opgørelsen af afskrivninger. Transmissionsvirksomheden kan ikke på et senere tidspunkt ændre levetiden for disse anlæg.

Stk. 4. Aktiver, der skrottes, straksafskrives og udgår af afskrivningsgrundlaget.

Stk. 5. Afholdte udgifter, der tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi. Forbedringsudgifterne afskrives lineært over aktivets restlevetid efter forbedringen.