BEK 1387/2023 Art. 23
Beregning af tilskudsnedsættelse og administrative sanktioner m.v.
En ansøger, der ved ansøgning om tilskud til en af de i § 1 angivne tilskudsordninger eller tilskudskategorier, har begået en meget alvorlig overtrædelse af loven, de i medfør af loven fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger omfattet af loven, kan af Landbrugsstyrelsen udelukkes fra at søge om tilskud fra selvsamme tilskudsordninger eller tilskudskategorier i det følgende kalenderår.
Stk. 2. I vurderingen af overtrædelsens alvor, jf. stk. 1, skal der henses til overtrædelsens omfang, varighed og hyppighed. I vurderingen indgår herudover ansøgers forsæt til at begå overtrædelsen eller graden af ansøgers uagtsomhed.